Samrådet afslog i februar 2014 at godkende et ansøgerpar til barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afslag på at godkende ansøgerne til et barn i alderen 0-36 måneder var begrundet i en vurdering af ansøgernes ressourcer.

Det fremgik af sagen, at ansøgerne tidligere havde adopteret et barn, som var 6 år og 9 måneder på hjemtagelsestidspunktet.
Samrådet lagde vægt på, at ansøgerparret havde gode ressourcer og støttede barnet på relevant vis, men at første barn viste tegn på tilknytningsudfordringer og havde brug for forældrenes særlige støtte som enebarn. Derfor vurderede samrådet, at ansøgerne på daværende tidspunkt ikke havde tilstrækkelige ressourcer til at blive godkendt som adoptanter til et barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder.
Nævnet besluttede i oktober 2014 at ændre samrådets afgørelse.
Nævnet mente, at ansøgerne var i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer til at skabe et positivt adoptionsforløb for endnu et adoptivbarn.