Sags nr.: 2016-5

Fase 1 / Samliv

2016

Adoptionssamrådet afslog i maj 2016 at give et ansøgerpar dispensation fra kravet om 2 1⁄2 års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen.

Adoptionssamrådet afslog i maj 2016 at give et ansøgerpar dispensation fra kravet om 2 1⁄2 års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. 

Det fremgik af sagen, at ansøgerne på ansøgningstidspunktet havde haft fælles folkeregisteradresse i 1 år og 8 måneder.

Adoptionsnævnet besluttede i juni 2016 at ændre samrådets afgørelse, så ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerne på ansøgningstidspunktet havde boet sammen i 1 år og 8 måneder, og at ansøgerne på tidspunktet for nævnets afgørelse havde boet sammen i knap 2 år. Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at ansøgerne havde været i fertilitetsbehandling.

Endelig lagde nævnet vægt på, at det fremgik af oplysninger om ansøgernes familieplejeopgave fra marts 2015 om et tilsynsbesøg i december 2014, at ansøgerne på dette tidspunkt havde været sammen om familieplejeopgaven i 1 år.