Samrådet afslog i august 2018 at godkende en ansøgerinde som adoptant. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens økonomiske forhold.
Samrådet afslog i august 2018 at godkende en ansøgerinde som adoptant. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens økonomiske forhold. Samrådet vurderede, at ansøgerindens økonomi ikke gav plads til forsørgelse af en familie efter modtagelsen af et adoptivbarn.
Nævnet besluttede i august 2018 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet vurderede ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at ansøgerindens økonomi fremstod så usikker, at der på tidspunktet for afgørelsen ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at hun opfyldte betingelsen om at have forsvarlige økonomiske forhold.
Nævnet lagde ligesom samrådet vægt på, at ansøgerinden havde to hjemmeboende børn, og at hendes månedlige overskud primært stammede fra børnebidrag og børneydelse. Udover at dette var en ustabil indkomst, var det penge, der var øremærket forsørgelsen af ansøgerindens to biologiske børn.