Samrådet afslog i marts 2018 at godkende et ansøgerpar som adoptanter. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgers helbredsmæssige forhold. Den ene ansøger led af sygdommen Chronic Granolomatous Disease (CGD).
Samrådet afslog i marts 2018 at godkende et ansøgerpar som adoptanter. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgers helbredsmæssige forhold.
Den ene ansøger led af sygdommen Chronic Granolomatous Disease (CGD).
Samrådets afslag var begrundet i, at der var tale om en sygdom, som kunne være meget alvorlig, hvis ansøger blev udsat for infektion. Samrådet henviste i den forbindelse til, at der ikke kunne sættes nogen prognose for, hvor stor sandsynlighed der var for, at ansøger kunne undgå infektion i fremtiden. Herudover var der tale om eksperimentel behandling, der ikke var velafprøvet og uden dokumenteret sikker effekt.
Samrådet var ved afgørelsen opmærksom på, at ansøger ikke havde været indlagt siden 2013. Vedkommende havde dog haft flere alvorlige infektioner gennem tiden.
Adoptionsnævnet stadfæstede i november 2018 samrådets afgørelse.
Nævnet henviste til samrådets begrundelse for afgørelsen og bemærkede desuden, at ansøgers fysiske helbredstilstand efter nævnets opfattelse ikke med tilstrækkelig sikkerhed ville medføre, at en adoption ville blive til barnets bedste.