Dispensation fra regler om afstand fra pelsdyrfarm var ulovlig

16-03-2004

Det var Statsamtet Nordjyllands opfattelse, at en kommunes beslutning om at dispensere fra regler om afstand i pelsdyrfarmbekendtgørelsen blev truffet i strid med kravet om forudgående partshøring og i strid med kravet om, at en offentlig myndighed skal sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at en afgørelse kan træffes på et fyldestgørende grundlag.

Statsamtet fandt dog ikke, at beslutningen om dispensation kunne sættes ud af kraft efter kommunestyrelseslovens regler herom. Statsamtet henviste til, at væsentlige hensyn til ejeren af minkfarmen talte herimod.