Afskæring af andre potentielle tilbudsgivere

02-06-2006

Tilsynet i Statsamtet Århus tog stilling til spørgsmålet om Jelling Kommunes salg af to grunde samt et spørgsmål om et kommunalbestyrelsesmedlems habilitet ved behandlingen af det ene salg. Kommunalbestyrelsesmedlemmet sad ligeledes i et menighedsråd, som skulle erhverve den ejendom, som køberen af den ene af kommunens ejendomme (en sparekasse) skulle afhænde.

Tilsynet var enigt med kommunen i, at det ene af arealerne på 437 m2 var undtaget for kravet om salg uden offentligt udbud, da arealet var mindre end 2.000 m2 og ikke var bebygget.

Tilsynet var ligeledes enigt med kommunen i, at det pågældende byrådsmedlem var inhabilt, da der kunne opstå tvivl om, hvorvidt han varetog kommunens eller menighedsrådets interesser ved behandlingen af sagen.

Tilsynet fandt, at forhandlinger med en sparekasse forud for et udbud af et jordareal, et samarbejde med samme sparekasse om udarbejdelse af lokalplan og en kort frist for afgivelse af tilbud var egnet til at afskære andre potentielle tilbudsgivere fra at afgive købstilbud.