Esbjerg Kommune holdte et afskedsarrangement for de afgående byrådsmedlemmer for at markere afslutningen på valgperioden. Kommunen betalte i den forbindelse udgifter svarende til en kuvertpris på 1.420 kr. Ved arrangementet deltog byrådsmedlemmer, embedsmænd og ledsagere.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at kommunen handlede i strid med lovgivningen ved at betale udgifter, der oversteg 1.000 kr. pr. kuvert til afskedsarrangementet. Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at gøre et erstatningsansvar gældende overfor byrådet.
Statsforvaltningen vurderede, at det ikke var i strid med lovgivningen, at kommunen betalte for afskedsgaver til de afgående byrådsmedlemmer.