Ikke grundlag for en nærmere undersøgelse af, om der kunne anlægges en erstatningssag

04-01-2007

Et medlem af byrådet i den daværende Stubbekøbing Kommune havde på egen hånd indgået en aftale med et arkitektfirma om et motorcykelmuseum. Medlemmet havde ikke kompetence til at indgå en sådan aftale.

Byrådet besluttede efterfølgende at bevilge penge til projektet, og der blev indgået en kontrakt med arkitektfirmaet.

Statsforvaltningen Sjælland fandt ikke grundlag for en nærmere undersøgelse af, om der kunne anlægges en erstatningssag efter kommunestyrelseslovens § 50 c.