Frederiksberg Kommune havde som et af kriterierne for tildeling af voksenelevløn fastsat, at ansøgere fortrinsvis skulle have bopæl i kommunen.
Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede, at dette ikke var i strid med lighedsgrundsætningen. Statsforvaltningen lagde bl.a. vægt på, at det, der begrundede forskelsbehandlingen, var den kommunale interesse i at kunne rekruttere og fastholde social- og sundhedshjælpere til kommunens institutioner. Statsforvaltningen lagde også vægt på kommunens beskæftigelsesmæssige interesse i at uddanne sine egne borgere.