En kommunes manglende partshøring ved behandlingen af en byggesag

25-04-2008

En borger klagede over, at Ballerup Kommune ikke havde foretaget partshøring, inden kommunen traf afgørelse over for naboerne i en byggesag.

Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede, at en kommune skal foretage en konkret skønsmæssig vurdering af, om de gener, en nabo udsættes for, er tilstrækkeligt væsentlige til, at vedkommende skal betragtes som part i en byggesag.

Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede også, at der ikke var grundlag for at foretage mere i sagen. Statsforvaltningen lagde vægt på, at byggeriet var opført.