Kolding Kommune optog et lån på 30 mio. kroner i forbindelse med et biblioteksprojekt. Før dette havde det dagældende Indenrigs- og Sundhedsministerium givet kommunen en dispensation fra lånebekendtgørelsens regler om deponering ved låntagning.
Statsforvaltningen Syddanmark udtalte, at kommunen ikke havde optaget lånet i overensstemmelse med ministeriets dispensation.
Det var dog statsforvaltningens opfattelse, at ministeriets dispensation ikke var helt tydelig, og at kommunen havde set ministeriets brev som en dispensation til at optage lån uden for lånerammen. Derfor fandt statsforvaltningen ikke grund til at foretage sig yderligere i sagen.