Samtykke til salg af fast ejendom i forbindelse med salg af kommunal virksomhed

20-04-2008

Faaborg-Midtfyn Kommune skulle afstå de kommunale forsyningsvirksomheder spildevand og renovation til Faaborg Forsyningsvirksomheder A/S. Kommunen ønskede uden offentligt udbud at sælge de faste ejendomme, der fulgte med ved afståelsen, og de uudnyttede arealer, der ikke kunne udskilles særskilt.

Statsforvaltningen Syddanmark gav samtykke til salg uden offentligt udbud. Statsforvaltningen lagde vægt på, at de faste ejendomme var en integreteret del af virksomhederne og særligt indrettet til driften heraf, og at de uudnyttede arealer ikke kunne udskilles.