En borger klagede over, at Hillerød Kommune opkrævede det samme erhvervsaffaldsgebyr for store og små virksomheder i kommunen.
Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede, at kommunen havde hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at opkræve gebyr for erhvervsaffald.
Statsforvaltningen vurderede også, at det var lovligt at opkræve det samme gebyr for store og små virksomheder.
Statsforvaltningen vurderede endelig, at det var lovligt at opkræve forskelligt gebyr for administration af private husstande og virksomheder, og at kommunens definition af erhvervsaffald ikke var i strid med reglerne.