Fordeling af udgifter i forbindelse med ændring af spildevandsforløb

24-01-2008

En kommune havde besluttet, at kommunens spildevandsforsyning skulle betale hovedparten af den udgift, der var forbundet med en ændring i spildevandsforløbet, som var nødvendiggjort af en udvidelse af en havn.

Det var Statsforvaltningen Nordjyllands opfattelse, at det ikke var muligt at fastslå, at kommunen havde handlet åbenbart økonomisk uforsvarligt. Statsforvaltningen lagde vægt på, at kommuner generelt har en meget vid adgang til selv at foretage en vurdering af cost-benefit i et projekt.