Delvist afslag på aktindsigt i egen sag

24-07-2008

Ringkøbing-Skjern Kommune havde givet en borger delvist afslag på aktindsigt i dennes egen sag. Kommunen henviste til dokumenternes interne karakter samt væsentlige hensyn til andre private interesser.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede først og fremmest, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter offentlighedsloven, da der ikke var tale om en sag, hvori der var eller skulle træffes afgørelse. Derudover vurderede statsforvaltningen, at kommunens delvise afslag havde været berettiget.