Statsforvaltningen Hovedstaden fik en henvendelse om, at det fremgik af medieomtale, at et politisk flertal i Københavns Kommunes borgerrepræsentation ikke ønskede at etablere et parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen i København, selvom kommunen tidligere havde tilkendegivet, at den ville medvirke til etablering af parkeringsanlægget.
Statsforvaltningen havde ikke mulighed for at udtale sig om lovligheden af en beslutning, som endnu ikke var truffet af kommunen, medmindre der var tale om, at kommunen havde anmodet statsforvaltningen om forudgående vejledning om lovligheden af en påtænkt kommunal disposition.
Statsforvaltningen foretog derfor ikke videre.