Gratis buskørsel for elever på ungdomsuddannelser

08-05-2008

Ikast-Brande Kommune ønskede at betale transportudgifter for elever ved ungdomsuddannelser i kommunen. Støtten var rettet mod elever, som boede i kommunen, når de skulle benytte regionale busruter for at komme frem til uddanelsesstedet.

Statsforvaltningen Midtjylland fandt, at den dagældende lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. var udtømmende i forhold til, hvornår en kommune kunne give støtte til elever på ungdomsuddannelser. Kommunen kunne derfor ikke lovligt betale transportudgifterne.

Redaktionel note: Udtalelsen fra Statsforvaltningen Midtjylland er fejlagtigt dateret den 8. maj 2007. Datoen for udtalelsen er retteligt den 8. maj 2008.

Udgået

Børne- og Undervisningsministeriet har den 19. august 2025 efter henvendelse fra Ankestyrelsen udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at lov om befordringsrabat til elever på ungdomsuddannelser ikke udtømmende gør op med kommunernes muligheder for at give støtte til transportudgifter.