Mindretallet i et udvalg begærede en sag indbragt til afgørelse af byrådet i Esbjerg Kommune. Sagen kom på dagsordenen, men et flertal stemte for at afvise den fra dagsordenen og sende den tilbage til udvalget.
Statsforvaltningen Syddanmark udtalte, at en sag, der er
indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen efter § 23 i kommunestyrelsesloven, ikke kan afvises fra dagsordenen, da standsningsretten indebærer en pligt for kommunalbestyrelsen til
at træffe afgørelse i sagen.
Statsforvaltningen udtalte også, at det var i strid med lovgivningen, at et
flertal i byrådet under punktet ”Godkendelse af dagsordenen”
traf beslutning om at henvise sagen til behandling i udvalget, da der under behandlingen af dette punkt ikke kan træffes beslutninger i en sag.