Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede at sælge den kommunale vandforsyning, herunder de tilhørende faste ejendomme, uden offentligt udbud til Ringkøbing-Skjern Vand A/S.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at kommunens ønske om at samle kommunens vandforsyningsaktiviteter i ét selskab ikke var et sådant ""særligt forhold"", der kunne begrunde kommunal støtte til et privat vandforsyningsanlæg efter vandforsyningsloven. Statsforvaltningen vurderede derfor, at betingelserne for salg uden offentligt udbud til en institution, som kommunen kunne yde anlægsstøtte til, ikke var opfyldt.