Kontrol med støtte til erhvervsråd

27-10-2008

Statsamtet Nordjylland havde udtalt, at Viborg Kommune havde ydet ulovlig støtte til Viborg Erhvervsråd. Statsamtet fandt, at det foreliggende regnskabsmateriale ikke gjorde det muligt at konstatere, at kommunens støtte kun gik til opgaver, som kommunen kunne støtte.

Sagen overgik til behandling i Statsforvaltningen Midtjylland, som vurderede, at kommunen ikke havde ydet ulovlig støtte.

Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens støtte var ydet til ulovlige formål. Statsforvaltningen fandt heller ikke grundlag for at antage, at kommunens regnskabskontrol ikke havde været tilstrækkelig.