Aabenraa Kommune ønskede at foretage enten et mageskifte eller salg af en del af en ejendom uden offentligt udbud til en ejer af det tilstødende areal. Ved mageskiftet ville kommunen få et samlet arealstykke..
Statsforvaltningen Syddanmark meddelte samtykke til mageskiftet og fandt derfor ikke anledning til at tage stilling til et eventuelt salg.
Statsforvaltningen lagde vægt på, at der var en vis sammenhæng mellem de ejendomme, der skulle mageskiftes. Statsforvaltningen noterede sig, at kommunen med mageskiftet ville opnå et areal, der på en mere hensigtsmæssig måde kunne indgå i kommunens arealer.