Statsforvaltningen Hovedstaden havde den 13. november 2007 udtalt, at Region Hovedstadens beslutning om at anvende en model benævnt ""Sjællandsmodellen"" for fordeling af tilskud til busruter var en klar ulovlighed. Modellen var ikke i overensstemmelse med lov om trafikselskaber og kunne derfor kun besluttes ved ensstemmighed.
Trafikselskabet Movia besluttede efterfølgende at anvende en anden model, benævnt ""den modificerede TRM-model""
Statsforvaltningen udtalte, at ""den modificerede TRM-model"" var i overensstemmelse med lov om trafikselskaber. Det krævede derfor ikke enighed at anvende den. Statsforvaltningen havde på den baggrund ikke bemærkninger til, at Movia anvendte denne model som fordelingsmodel.