Kommunen havde i strid med sundhedsloven ikke foretaget forebyggende helbredsundersøgelse af udskolingselever

09-12-2009

Tønder Kommune havde ikke foretaget forebyggende helbredsundersøgelser for udskolingen på en skole i tre skoleår.

Det fremgik af sundhedsloven, at kommuner skulle tilbyde alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser. Den første skulle tilbydes i første skoleår og den anden umiddelbart før undervisningspligtens ophør. 

Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at det var i strid med sundhedsloven, at Tønder Kommune havde undladt at foretage forebyggende helbredsundersøgelser for udskolingen i de omhandlede skoleår.