Salg af areal, som ikke var en del af udbuddet

15-12-2009

Århus Kommune besluttede at udvide et areal, der skulle overdrages til det vindende firma af et offentligt udbud.

Statsforvaltningen Midtjylland udtalte, at kommunen havde handlet i strid med reglerne om salg af kommunens faste ejendomme ved at sælge et areal, der ikke havde været en del af udbuddet.

Statsforvaltningen fandt ikke, at det var i strid med kommunestyrelseslovens regler om mødeoffentlighed, at sagen om salget var blevet behandlet for lukkede døre.