Køge Kommune havde givet afslag på aktindsigt i tre erklæringer fra pædagoger/lærere til skolelederen om en episode med personen, der havde bedt om aktindsigt. Kommunen begrundede afslaget med, at der var tale om interne arbejdsdokumenter, idet kommunen betragtede erklæringerne som intern korrespondance mellem skoleleder og de ansatte.
Statsforvaltningen Sjælland vurderede, at kommunen havde været berettiget til at give afslag på aktindsigt i erklæringerne, fordi der var tale om erklæringer udarbejdet i et over-underordnelsesforhold og i forhold til de ansattes chef.