Faaborg-Midtfyn Kommune havde givet delvis aktindsigt i en sag om melding af olieholdigt affald. Undtaget fra aktindsigt var oplysninger om klager, bl.a. dennes navn. Kommunen begrundede undtagelsen med, at klager havde ret til at være anonym.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at kommunen ikke med henvisning til generalklausulen i offentlighedsloven kunne undtage klagers navn, idet kommunen ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn i forhold til den privates interesser.