Afslag på salg uden offentligt udbud til uddannelsesinstitution

09-06-2009

Haderslev Kommune ønskede at sælge en hal, som var en del af et idrætscenter, uden offentligt udbud til en selvejende uddannelsesinstitution. Ejendommen havde efter kommunens opfattelse begrænsede anvendelsesmuligheder, da den var indrettet specifikt til idrætsformål.

Statsforvaltningen Syddanmark meddelte afslag på samtykke til salg uden offentligt udbud, da der ikke var oplyst sådanne særlige forhold, der kunne begrunde dispensationen.