Hvidovre Kommune ønskede at yde et lån til en selvejende institution, som bestod af ustøttede private plejeboliger, til delvis finansiering af nye vinduer.
Statsforvaltningen Hovedstaden udtalte, at kommunens mulighed for at støtte denne type plejeboliger ikke var reguleret i den skrevne lovgivning og skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne. Efter disse regler ville kommunen som udgangspunkt ikke kunne støtte tilvejebringelse eller vedligeholdelse af boliger, da kommuner efter praksis var afskåret fra at påtage sig opgaver i relation til boligforsyningsområdet uden særskilt lovhjemmel. Der forelå efter statsforvaltningens vurdering ikke særlige omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en fravigelse fra dette udgangspunkt.