En forvaltning i Københavns Kommune havde købt opgaver af en arkitekt, mens arkitektens registrerede partner var borgmester for det pågældende forvaltningsområde.
Statsforvaltningen Hovedstaden udtalte, at der havde foreligget myndighedsinhabilitet i forvaltningen i forbindelse med indgåelsen af aftalerne med arkitekten.
Statsforvaltningen lagde vægt på, at at formålet med reglerne om inhabilitet bl.a. er at skabe tillid til myndighederne og deres virksomhed. Statsforvaltningen henviste også til de hensyn, som ligger bag bestemmelsen i kommunestyrelseslovens § 29, stk. 1, om at undgå tvivl om kommunens uhildethed ved valg af kontraktspartner.
Statsforvaltningen lagde også vægt på, at borgmesteren som øverste daglig leder af forvaltningens administration havde haft det overordnede ansvar for den personalemæssige ledelse og arbejdstilrettelæggelsen, og at han ligeledes i kraft af sit medlemskab af økonomiudvalget havde haft indflydelse på disse forhold. Statsforvaltningen kunne ikke udelukke, at der havde været en risiko for, at de ansatte havde ladet sig påvirke af disse forhold i deres sagsforberedende arbejde.
Det var statsforvaltningens opfattelse, at spørgsmålet om eventuel substitution burde have været forelagt for Borgerrepræsentationen.
For så vidt angår selve udvalgsbeslutningerne udtalte statsforvaltningen, at der var taget tilstrækkeligt hensyn til borgmesterens slægtskabsinhabilitet ved, at denne havde undladt at deltage ved sagernes behandling i udvalget.