Varde Kommune havde en model for behandling af sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug, Den indebar, at kommunen behandlede ansøgninger hurtigere end andre tilsvarende sager, hvis der forelå et udkast til ansøgningen fra landmandens konsulent.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at dette var i strid med lighedsgrundsætningen, da tilsvarende ansøgninger af samme karakter derfor fik en længere sagsbehandlingstid. Samtidig fik ordningen karakter af, at landmændene indirekte blev pålagt uhjemlet gebyr ved betaling af konsulenthonorar.
Efter at Varde Kommune under sagens behandling havde justeret modellen for behandling af miljøgodkendelser, vurderede statsforvaltningen, at der ikke længere var grundlag for at fastslå, at kommunens prioriteringer var i strid med lovgivningen.