Vedtægtsbestemmelser om selskabsdeltagelse og økonomisk opgør ved udtræden

02-02-2010

Statsforvaltningen Syddanmark tog stilling til, om vedtægterne for det kommunale fællesskab Deponi Syd I/S kunne godkendes.

Statsforvaltningen kunne ikke godkende en bestemmelse om det kommunale fællesskabs oprettelse af eller deltagelse i selskaber. Bestemmelsen var ikke afgrænset til områder, som var kompetenceoverført til fællesskabet.

Statsforvaltningen kunne desuden ikke godkende en bestemmelse om det økonomiske opgør ved en interessents udtræden. Bestemmelsen var ikke præcis nok.