Nyborg Kommune havde truffet beslutning om nedsættelse af serviceniveauet på daginstitutionsområdet, herunder for så vidt angår særlige dagtilbud til børn i specialgrupper. Kommunen henviste til, at kommunen ikke længere havde økonomi til at opretholde det eksisterende serviceniveau.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at Nyborg Kommune i forbindelse med beslutningen om besparelser på daginstitutionsområdet ikke havde handlet i strid med regler, hvis overholdelse blev påset af det kommunale tilsyn.