Svendborg Kommune havde givet afslag på aktindsigt i bestyrelsesreferater fra en selvejende institution, fordi referaterne ikke var tilgået kommunen, og fordi referaterne ikke var undergivet administrativ behandling. Den daværende borgmester havde alene modtaget referaterne i sin egenskab af bestyrelsesmedlem.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at Svendborg Kommune ikke havde givet afslag på aktindsigt i strid med 1985-offentlighedslovens regler.