Lovlighed af forbud mod udbringning af spildevandsslam

12-03-2010

Byrådet i Aalborg Kommune havde nedlagt forbud mod udbringning af spildevandsslam fra et renseanlæg med en generel henvisning til områdets karakter.

Statsforvaltningen Nordjylland vurderede, at slambekendtgørelsens regel om, at kommunen som tilsynsmyndighed kunne nedlægge forbud mod anvendelse af affald til jordbrugsformål, måtte fortolkes indskrænkende. Et forbud ville derfor kræve en konkret begrundelse om at udbringningen ville medfør forurening eller risiko herfor.

Statsforvaltningen vurderede derfor, at byrådets begrundelse for at nedlægge forbuddet ikke var tilstrækkelig.