Svendborg Kommune bad om samtykke til salg af et areal uden offentligt udbud til etablering af et hospice, Hospice Sydfyn. Kommunen havde en kommunal interesse i, at Hospice Sydfyn blev placeret i Svendborg af hensyn til kommunens borgere, både set i forhold til brugerne af hospicet og de pårørende, samt af hensyn til skabelse af arbejdspladser i kommunen. Det var kommunens opfattelse, at salget passede på eksempel 3 i udbudsvejledningen, da Hospice Sydfyn havde en særlig interesse i at blive placeret på arealet af hensyn til brugerne og de pårørende set i forhold til de omkringliggende faciliteter og omgivelser.
Statsforvaltningen Syddanmark gav afslag på salg af arealet uden offentligt udbud. Det var statsforvaltningens opfattelse, at sundhedsloven, udover bestemmelserne om kommunal medfinansiering, ikke gav mulighed for, at kommunerne kunne bidrage økonomisk til etableringen og driften af et hospice. Statsforvaltningen var derfor enig med Svendborg Kommune i, at kommunen ikke kunne yde økonomisk støtte til hospicet og derved undlade offentligt udbud.
Statsforvaltningen gav også afslag efter udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 3. Statsforvaltningen henviste til lokalitetsprincippet og kommunalfuldmagtsreglerne samt bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling. Det var på den baggrund statsforvaltningens opfattelse, at et hospice ikke alene var for den kommunes eller regions borgere, i hvilket hospicet var placeret, men kunne modtage patienter fra hele landet. Set ud fra lokalitetsprincippet havde Svendborg Kommune således ingen særlig interesse i hospicets placering. Svendborg Kommunes generelle interesse i at sikre nye arbejdspladser til byen kunne efter statsforvaltningens opfattelse heller ikke fravige udgangspunktet om, at sygehusvæsnet var en regional opgave.
Statsforvaltningen fandt derudover ikke, at Svendborg Kommune havde en sådan særlig interesse i de infrastrukturelle og rekreative fordele ved hospicets påtænkte placering, at det ville være ubetænkeligt at afskære andre potentielle tilbudsgivere fra at komme i betragtning. Statsforvaltningen lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om et areal, der på grund af de omkringliggende faciliteter og omgivelser havde en særlig attraktiv beliggenhed, hvilket efter statsforvaltningens opfattelse ville kunne medføre en forøget interesse i forhold til tilbudsgivningen. Det forhold, at Hospice Sydfyn havde en særlig interesse i en bestemt placering, gav i den forbindelse heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at dispensere fra udbudsbekendtgørelsen.
Uanset kommunens henvisning til byplanmæssige interesser i hospicets placering forelå der i øvrigt ikke grundlag for at antage, at salg til netop Hospice Syd var nødvendigt til opfyldelse af en lokalplans bestemmelser.