Københavns Kommune havde undtaget en samarbejdsaftale fra aktindsigt. Kommunen havde vurderet, at aftalen indeholdt oplysninger om drifts- eller forretningsforhold, og at hemmeligholdelse var af væsentlig økonomisk betydning for selskabet. Kommunen havde også henvist til hensynet til det offentliges økonomiske interesser.
Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede også, at aftalen kunne undtages fra aktindsigt.