Kommunes deltagelse i aktieselskab med varmeforsyningsaktiviteter var lovlig

24-02-2011

Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede at deltage i et aktieselskab, Bioenergi Vest A/S, der havde til formål at planlægge, etablere og drive biogasanlæg med henblik på forsyning af varme til borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Aktiviteterne i selskabet var omfattet af varmeforsyningsloven.

Statsforvaltningen Midtjylland udtalte, at kommunen lovligt efter kommunalfuldmagtsreglerne kunne deltage i selskabet. Statsforvaltningen vurderede, at der var tale om opgaver, som kommunen lovligt kunne varetage, og at varmeforsyningsloven ikke udelukkede udskillelse af opgaverne til et selskab. Yderligere vurderede statsforvaltningen, at selskabet ikke havde et erhvervsøkonomisk formål, og at kommunen opfyldte betingelsen om ikke at have bestemmende indflydelse i selskabet.