Odder Kommune havde givet Odder Frimenighed afslag på lokaletilskud til menighedens to ungdomsforeninger.
Kommunen havde begrundet afslaget med, at aktiviteterne skønnedes at kunne foregå i et anvist offentligt lokale, og at kommunen ikke ønskede at yde tilskud til aktiviteter i nye lokaliteter, hvis dette ville medføre en væsentlig merudgift for kommunen.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at det ikke kunne afvises, at Odder Kommune muligvis herved handlede i strid med lovgivningen.
Statsforvaltningen henstillede derfor Odder Kommune til at vedtage og offentliggøre klare retningslinjer for tilskud mv. til folkeoplysende virksomhed, herunder regler for tilskud til lokaler.