Genoptagelse af afgørelser truffet ved ulovlig delegation af myndighedskompetence

17-04-2012

Statsforvaltningen Syddanmark havde vurderet, at det var i strid med lovgivningen, at Assens Kommune havde overladt behandlingen af sager om bevilling af hjælpemidler til Center for Rehabilitering og Specialrådgivning (CRS).

Assens Kommune havde på den baggrund genoptaget alle sager, hvor CRS havde meddelt afslag på bevilling af hjælpemidler, som ikke var påklaget til Det Sociale Nævn.

Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at kommunen herved havde bragt sin administration i overensstemmelse med lovgivningen.