Nedsættelse af pris for leje af fodboldstadion

21-12-2012

Viborg Kommune havde nedsat den leje, som Viborg FF A/S skulle betale for leje af Viborg Stadion. Kommunen havde også eftergivet en gæld, som Viborg FF A/S havde til kommunen.

Statsforvaltningen Midtjylland fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at den lejebetaling, som kommunen havde fastsat for leje af Viborg Stadion, ikke var udtryk for markedsprisen.

Statsforvaltningen fandt derudover, at kommunen ikke havde handlet ulovligt ved at eftergive Viborg FF A/S' gæld til kommunen.