Langeland Kommune havde besluttet at stille garantier for to forsyningsselskabers lån.
Kommunen opkrævede garantiprovision på 0,5 % af lånets hovedstol som en engangsprovision. Kommunen havde derudover den praksis, at størrelsen af garantiprovisionen for eventuelle fremtidige garantier ville blive forhandlet, inden sagen blev forelagt for kommunalbestyrelsen.
Statsforvaltningen Syddanmark fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at garantiprovisionerne var fastsat på markedsvilkår.