Kommunes tilsynsforpligtelse efter miljøbeskyttelsesloven

26-06-2012

Syddjurs Kommune havde ikke uden ugrundet ophold truffet nødvendige afgørelser med henblik på at foranledige forhold på en virksomhed lovliggjort.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at hvis kommunalbestyrelsen konstaterede, at en virksomhed gav anledning til væsentlig forurening, var den forpligtiget til at foranledige forholdet lovliggjort. Efter statsforvaltningens opfattelse var kommunalbestyrelsen forpligtiget til at handle uden ugrundet forsinkelse, særligt i tilfælde hvor kommunen ikke havde undersøgt de miljø- og helbredsmæssige virkninger og konstateret, at de var ubetydelige eller forsvarligt kunne fortsætte under længere tids sagsbehandling.