Helsingør Kommune havde anmodet Statsforvaltningen Hovedstaden om en vejledende udtalelse. Kommunen var i tvivl om, hvorvidt nogle kommunalbestyelsesmedlemmer, der også var bestyrelsesmedlemmer af kommunalt ejede aktieselskaber, var inhabile ved byrådets fastsættelse af takster for vand og spildevand og vedtagelse af vand- og spildevandsplaner.
Statsforvaltningen udtalte, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der var udpegede af byrådet som medlemmer af selskabsbestyrelser, ikke kunne anses for inhabile i de pågældende situationer.