Afslag på salg af fast ejendom uden offentligt udbud - ikke hindringer for salg

08-11-2012

Haderslev Kommune bad om samtykke til salg af fast ejendom uden offentligt udbud til Haderslev og Omegns Kørelærerforening.

Haderslev Kommune havde siden 1. april 1979 udlejet ejendommen til Haderslev og Omegns Kørelærerforening, som havde etableret og bekostet et køreteknisk anlæg på ejendommen.

Statsforvaltningen Syddanmark gav afslag på salg af den kommunale ejendom, da kommunens ansøgning ikke indeholdte oplysninger om, at et offentligt udbud ville lægge hindringer i vejen for et salg.

Statsforvaltningen bemærkede, at den omstændighed, at det køretekniske anlæg var etableret på en lejet grund, og at der udelukkende ville kunne antages at være et begrænset antal andre potentielle tilbudsgivere ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at undlade offentlig udbud.