Overensstemmelse mellem et kommunalt fællesskabs vedtægter og aktiviteter

23-10-2012

Vejle Kommune havde orienteret Statsforvaltningen Midtjylland om, at kommunen var i tvivl om lovligheden af de aktiviteter, som det kommunale fællesskab Østdeponi udførte.

Statsforvaltningen vurderede, at en afgørelse fra Miljøministeriet væsentligt havde ændret forudsætningerne for Østdeponis virksomhed.

Statsforvaltningen bad deltagerkommunerne vurdere grundlaget for Østdeponis virksomhed og bringe vedtægterne i overensstemmelse med de aktiviteter, som fællesskabet udførte.