Opfølgning på sag om delegation af myndighedskompetence

26-09-2012

Statsforvaltningen Syddanmark havde udtalt, at Vejen Kommune ulovligt havde delegeret myndighedskompetence. 

Vejen Kommune havde oplyst til statsforvaltningen, at alle sager, hvor Hjælpemiddelcentralen havde givet helt eller delvist afslag på hjælp i perioden, enten var blevet eller ville blive genoptaget af egen drift til ny behandling. 

Statsforvaltningen vurderede, at Vejen Kommune havde bragt sin administration i overensstemmelse med lovgivningen.