Håndhævelse af tilsynspligt efter planloven og efterlevelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse

22-03-2013

Natur- og Miljøklagenævnet havde ophævet Nordfyns Kommunes afgørelse om dispensation til opførelsen af et antal campinghytter.

Statsforvaltningen Syddanmark konstaterede, at Nordfyns Kommune havde besluttet at efterleve nævnets afgørelse ved at tilvejebringe et nyt lovliggørende lokalplangrundlag.

Statsforvaltningen fandt derfor ikke grundlag for at antage, at Nordfyns Kommune ikke ville håndhæve sin tilsynspligt efter planloven eller ikke ville efterleve Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse.