Hedensted Kommune havde oplyst Statsforvaltningen, at kommunen ikke længere opkrævede gebyr for kopier af ejendomsskattebilletter. Kommunen oplyste også, at den ikke af egen drift tilbagebetalte indbetalte gebyrer. Det ville være for omfattende/umulig opgave at finde de ejendomsmæglere og advokater, som havde indbetalt 50 kr.
Statsforvaltningen vurderede, at Hedensed Kommune ikke var forpligtet til at tilbagebetale gebyrerne af egen drift. Kommunen var dog forpligtet til gennem annoncering at gøre de berettigede bekendte med muligheden for tilbagebetaling.