Opkrævning af ledsagerudgifter

02-10-2014

Det var Favrskov Kommunes praksis at sælge ydelser som ledsagelse og pædagogisk bistand, der ikke var indeholdt i kommunens serviceniveau, til beboere i botilbud. Kommunen opkrævede betaling for ledsagerens løn, rejse- og opholdsudgifter.

Det var Statsforvaltningens opfattelse, at en kommune ikke lovligt kunne opkræve borgere i botilbud betaling for socialpædagogisk ledsagelse på ferieture. Kommunen havde derfor pligt til at tilbagebetale beløbet til den berørte borger. Kommunen havde også som udgangspunkt pligt til af egen drift at tilbagebetale ulovligt opkrævede beløb til andre berørte borgere.