Aarhus Kommune gav afslag på aktindsigt i et notat, der var overgivet til en kommunal selvstyrehavn. Kommunen mente, at det var et internt dokument.
Statsforvaltningen vurderede, at en selvstyrehavn ikke er en del af den kommunale enhedsforvaltning, hvorfor dokumentet efter afgivelsen ikke længere var omfattet af offentlighedslovens regler om interne dokumenter.